ITEV - klik for at gå til forsiden
 

It til en forandring



Via fagpakkerne i organisation får du viden, metoder og teknikker, som ruster dig til at løse aktuelle og fremtidige opgaver med udvikling og implementering af it i organisatorisk og forretningsmæssig sammenhæng.

Organisatorisk og forretningsmæssig udvikling bæres i stigende grad af organisationens evne til at udnytte it. Det gælder i forhold til at styrke organisationen internt, til at styrke kommunikation og samarbejde med kunderne og til at styrke samarbejde med partnere og leverandører - både lokalt og globalt. Gennemtænkte strategier og visioner for anvendelse af it er en forudsætning for optimal udnyttelse af it i fremtidens organisationer.

Du kan vælge fagpakker med fokus på ledelse, du kan specialisere dig i e-læring og vidensdeling, og du kan blive endnu bedre til at styre et it-projekt, hvad enten det drejer sig om udvikling af software eller implementering af it-systemer.

Oversigt over fagpakker - se efter ikonet  for organisation.

Kompetencer til nye opgaver

Målet med fagpakkerne inden for organisation er at give dig en teoretisk ballast kombineret med konkrete metoder og erfaringer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde med udvikling og ledelse af it-understøttede forandringsprocesser.

Du kan f.eks. styrke dine kompetencer i at

  • planlægge og lede udvikling af it-systemer  
  • skabe vidensdeling og læring i organisationen
  • arbejde strategisk med it
  • varetage ledelse af virksomhedssystemer
  • designe e-læringssystemer
  • udnytte it i forandringsprocesser.

Eksempler
Du kan vælge fagpakker, der giver dig solid teoretisk og praktisk ballast som projektleder ved udvikling og implementering af it-systemer. Du får indsigt i den indflydelse, it har på de organisatoriske processer, og du kan arbejde med forandringsprojekter og vidensdeling.

Du kan vælge fagpakker, der giver dig kompetencer til at udnytte it i samarbejds- og læringsprocesser, og du kan formulere krav til it-systemer, der anvendes til kompetence- og vidensstyring i virksomheden. 

Målgruppe og adgangskrav

Fagpakkerne inden for organisation henvender sig til personer, der arbejder på professionelt niveau med it-udviklingsprojekter, implementeringsprojekter eller med at styre systemer og projekter i en organisation.

Det kan f.eks. være personer med teknisk baggrund, der har fået ledelsesmæssige opgaver, eller personer fra andre fagområder, der er blevet involveret i arbejde med strategi, analyse, implementering eller ledelse af it-opgaver.

Undervisningen er tilrettelagt ud fra, at deltagerne har følgende kompetencer: 

  • har erfaring med udvikling og implementering af informationsteknologiske systemer i en organisation
  • har kendskab til systemudvikling
  • har kendskab til grundlæggende it-begreber og it-arkitektur.

De adgangsgivende uddannelser til specialiseringen i organisation er

  • bacheloruddannelse i datalogi
  • bacheloruddannelse i informationsvidenskab
  • HA(dat.)
  • HD(I)
  • eller tilsvarende.

Efter den adgangsgivende uddannelse skal du have mindst to års relevant erfaring fra it-job - det vil sige erfaring med udvikling eller implementering af it eller undervisning inden for it.

Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan optagelse ske efter individuel vurdering.

 
Organisation
 kontakt | sitemap | print | tip-en-ven