ITEV - klik for at gå til forsiden
 

Ledige pladser på master i it efter nytår

Der er ledige pladser på seks af de otte fagpakker under master i it, som Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har udbudt til start efter nytår.

Så har du lyst til at være med, kan du stadig nå at søge ind og give dig selv en julegave, der holder længere end til påske.

 

Ved ansøgningsfristen 1. december havde universiteterne modtaget i alt 126 ansøgninger til master i it det kommende halvår. Alle ansøgninger er nu behandlet, og alle otte udbudte fagpakker vil blive gennemført.

 

To fagpakker er fuldtegnet. Det drejer sig om It-projektledelse og It-organisationen.

Men de øvrige fagpakker har ledige pladser. Læs mere om dem via link:

Undervisningen starter omkring 1. februar 2010, så er du interesseret, skal du snarest sende din ansøgning til det universitet, der udbyder den ønskede fagpakke.

Fagpakken i Business Intelligence begynder 1. marts (ansøgningsfrist 15. januar 2010).

 

Har du brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte universiteterne eller it-vest - tlf. 7027 6850.

Business intelligence: analyse af store databaser

Business Intelligence: analyse af store databaser er en ny fagpakke under master i it, som Aalborg Universitet udbyder til marts. Den er et tilbud til dem, der ønsker at udvikle og udnytte business intelligence-løsninger til bedre at forstå virksomhedens forretning.

 

Fagpakken henvender sig til såvel udviklere af business intelligence-løsninger som business intelligence-arkitekter samt til personer, der arbejder med dataanalyse, men ønsker at opnå viden om, hvordan den underliggende teknologi fungerer.

 

Datalogisk Institut ved Aalborg Universitet står for undervisningen, der begynder 1. marts 2010. Der er ansøgningsfrist 15. januar.

Læs mere om Business intelligence: analyse af store databaser.

Tid til efteruddannelse

It-vest har i 2009 fået henvendelser fra it-professionelle, der er ledige eller på vej til at blive det og ønsker at udnytte den ekstra tid til at opkvalificere deres kompetencer.

 

Står du i en situation, hvor du er fritstillet, skal du vide, at du kan have mulighed for at lave en aftale med din arbejdsgiver om uddannelse på fuld tid med modtagelse af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) enten til dig eller til arbejdsgiveren.

Du kan læse mere om SVU på www.svu.dk.

 

Hvis du er ledig, har du i et vist omfang mulighed for at deltage i undervisning på deltid.

Kontakt it-vest, hvis du har brug for yderligere information.

 
Nyt fra itev.dk | # 34 | 17. december 2009
 kontakt | sitemap | print | tip-en-ven