Stor tilfredshed med master i it
89 % af deltagerne på masteruddannelsen i it i Vestdanmark er tilfredse eller overvejende tilfredse med det faglige indhold i uddannelsen. Ligeledes er 89 % tilfredse eller overvejende tilfredse med uddannelsesforløbets betydning for deres faglige udvikling.
Det viser den evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i 2009 har gennemført af masteruddannelsen i it, som den udbydes i fællesskab af Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet via it-vest samarbejdet.
Formålet med evalueringen har været at vurdere uddannelsens tilrettelæggelse, udbud og de studerendes udbytte af undervisningen, som et grundlag for at universiteterne kan videreudvikle og tilpasse uddannelsen.
Herunder trækkes nogle resultater fra undersøgelsen frem.
På EVA's hjemmeside kan du læse hele evalueringsrapporten.
Hvem læser master i it?
Evalueringen tegner et billede af, hvem der læser på masteruddannelsen i it.
78 % er mænd.
22 % er kvinder.
69 % er mellem 30 og 45 år.
6 % er under 30 år.
18 % er over 50 år.
69 % har fuldtidsjob i den private sektor.
26 % har fuldtidsjob i den offentlige sektor.
3 % er selvstændige.
2 % er ledige.
44 % arbejder i it- og telebranchen.
20 % arbejder inden for industri, handel eller service.
22 % arbejder med undervisning eller forskning.
7 % arbejder i den offentlige forvaltning eller andre dele af den offentlige sektor.
Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund (højeste gennemførte uddannelse) er:
Akademisk bacheloruddannelse | 16,0 % |
Professionsbacheloruddannelse | 6,5 % |
Diplomuddannelse | 15,0 % |
Anden mellemlang videregående uddannelse | 8,0 % |
Kandidatuddannelse | 36,5 % |
Datamatiker med gennemført brobygning | 5,5 % |
Datamatiker i gang med brobygning | 5,0 % |
Ph.d. | 2,0 % |
Anden uddannelse | 5,5 % |
Total | 100,0 % |
Hvorfor læser de master i it?
Det faglige indhold og muligheden for at få ny viden og inspiration er de væsentligste årsager til, at it-professionelle vælger at læse fag på master i it.
Herunder ses, hvor mange procent af deltagerne i undersøgelsen, der finder en række behov/ønsker af nogen eller afgørende betydning for deres beslutning om at læse på master i it.
Interessante fagpakker | 96,0 % |
Ønske om ny inspiration | 93,5 % |
Ønske om ny viden, som jeg har brug for i mit nuværende job | 88,5 % |
Muligheden for at kunne vælge mellem mange forskellige fagpakker | 84,4 % |
Behov for at få opdateret akademiske kundskaber | 74,5 % |
Ønske om akademisk fordybelse | 69,9 % |
Undervisningsformen | 69,9 % |
Egne karrieremæssige ambitioner | 69,8 % |
Geografisk placering af uddannelsesinstitutionen | 54,3 % |
Krav i forhold til at opnå forfremmelse | 21,3 % |
Ønske om at få et job | 17,6 % |
Krav i forhold til at bibeholde min stilling | 15,1 % |
Hvor længe læser de master i it?
Masteruddannelsen i it er bygget op af fagpakker. Den enkelte deltager vælger selv, om han eller hun vil tage en eller flere fagpakker eller eventuelt vil tage en samlet masteruddannelse bestående af tre fagpakker og et masterprojekt.
Evalueringen viser, at den fleksible model i høj grad bliver brugt af deltagerne.
43 % af dem, der starter på uddannelsen, har ikke besluttet, om de ønsker at tage en hel masteruddannelse. De vælger altså fag efter behov og kan undervejs vurdere, om de har tid og lyst til mere uddannelse.
Omvendt mener 70 %, at det i nogen eller høj grad har betydning for deres valg af masteruddannelsen i it, at den giver dem muligheden for at opnå den akademiske grad master i it.
Herunder ses, hvor mange fagpakker deltagerne i evalueringen har planer om at gennemføre i alt.
0 (herunder alene et eller flere enkeltfag) | 6,0 % |
1 fagpakke | 5,5 % |
2 fagpakker | 3,0 % |
3 fagpakker | 17,0 % |
4 fagpakker | 19,0 % |
Flere end 4 fagpakker | 6,5 % |
Ved ikke / det har jeg ikke besluttet p.t. | 42,5 % |
Ubesvaret | 0,5 % |
Total | 100,0 % |
Hvad får de ud af at læse master i it?
Universiteterne har en række mål for, hvilke kompetencer deltagerne på masteruddannelsen i it skal opnå. I evalueringen er deltagerne blevet spurgt, om de mener, de har opnået disse kompetencer.
Herunder ses, hvor mange der er enige eller overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har givet dem kompetencer til at arbejde med at ...
... analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante teorier og metoder | 81 % |
... reflektere over og udvikle egen praksis i relation til udvikling eller implementering af it | 79 % |
... vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger | 78 % |
... vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, som den anvendes i | 75 % |
... kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger med såvel specialister som brugere og beslutningstagere | 74 % |
... planlægge, gennemføre og forestå udvikling af it | 72 % |
... planlægge, gennemføre og forestå implementering af it | 68 % |
... planlægge, gennemføre og forestå undervisning i it | 36 % |
Udover studieordningens kompetencemål har deltagerne også svaret på, om de har opnået en række andre resultater af uddannelsesforløbet.
Herunder ses, hvor mange der er enige eller overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har givet dem ...
... større faglig indsigt | 91 % |
... større faglig kompetence | 89 % |
... en række faglige redskaber til brug i mit arbejde | 85 % |
... større faglig respekt fra mine kolleger | 50 % |
... et netværk, som jeg har haft erhvervsmæssigt udbytte af | 28 % |
Lidt baggrund
De tre vestdanske universiteter har sammen udviklet masteruddannelsen i it, der første gang optog studerende i februar 2006 og siden har haft et stigende optag. Første optag var på ca. 65 studerende. I efteråret 2009 er ca. 145 studerende begyndt på et fag på uddannelsen. I alt har mere end 600 personer indtil videre stiftet bekendtskab med uddannelsen i kortere eller længere tid.
Uddannelsen har tre specialiseringer:
- Softwarekonstruktion
- Organisation
- Interaktionsdesign & multimedier
Evalueringens spørgeskema blev sendt til alle, der ved årsskiftet 2008/09 var eller havde været studerende på uddannelsen.
200 personer - svarende til 47 % af de mulige deltagere - valgte at besvare skemaet og dermed bidrage til evalueringen.
